saadan finder du frem til kopiering

Det er både ubehageligt og skadeligt for din virksomhed, når konkurrenter eller andre kopierer dine billeder og tekster. Mange opdager krænkelsen ved et tilfælde – f.eks. i forbindelse med et konkurrenttjek eller ved at en kunde eller en leverandørerser dit billede på en anden side eller sociale medier.

Efter at have opdaget den første krænkelse, går de fleste i gang med at undersøge, hvordan de kan håndtere det. Mange forsøger man at kontakte krænkeren og bede om, at billedet eller teksten fjernes – desværre har det sjældent nogen effekt, og man kan derfor føle sig magtesløs.

Når man får krænket sin ophavsret kan man ofte blive mødt med et udsagn om, at ”når det ligger på nettet, er det jo frit tilgængeligt for alle” – men det er ikke sandt. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har loven på din side, kan det være en god idé at læse vores uddybende forklaring af ophavsretten. Har du lyst, kan du også læse den fulde lovtekst.

 

Er jeg i fare for at blive kopieret?

Enhver der har skabt et værk er i princippet i fare for at få krænket sin ophavsret, selvom der naturligvis er nogen, der oftere bliver kopieret end andre. Man kan godt foranlediges til at tro, at det nok mest er de ”store” inden for en given branche, der bliver kopieret – f.eks. opskrifter fra en kendt kogebog, sange fra store musikere eller bøger fra berømte forfattere.

Det vil da også ofte være tilfældet, da kendte værker ses af flere, og der vil derfor være flere, der fristes til at bruge noget, der allerede er populært. Men lige så ofte ses grove sager, hvor en kendt musiker har krænket en ukendt kunstners tekst ved at gøre den til sin egen – eller en stor forretningskæde, der bruger en privat amatørfotografs billeder i sit katalog uden at have indhentet fotografens tilladelse.

Selvom du kun har en lille, personlig blog, hvor du deler ud af nogle hjemme-konstruerede opskrifter eller hobbyfotografier, og du måske ikke oplever at have mange læsere, kan du altså sagtens risikere at få krænket din ophavsret.

Ofte er det private og kommercielle bloggere, fotografer, virksomheder og ikke mindst webshops, der oplever at får krænket deres ophavsret. Webshops får i høj grad kopieret deres produkttekster og -billeder, hvis de i første omgang er unikke og adskiller sig fra leverandørens. Som webshopejer er det derfor en god idé at være på vagt og overvåge egne tekster og billeder.

Så mange bryder ophavsretten hver dag

saa-mange-bryder-ophavsrettenDa det i praksis er svært at opgøre, hvor mange ophavsretskrænkere, der findes, fordi det er så nemt at kopiere i dag, findes der ikke nogen endegyldige statistiker over omfanget af krænkelserne. Én ting er dog sikker – der sker brud på ophavsretten hele tiden. Både private og virksomheder kopierer uretmæssigt andres værker hver dag.

På sociale medier som Facebook og 9gag.com kopieres billeder dagligt. Det sker ofte ved, at brugerne finder sjove billeder ved hjælp af Google, tilføjer tekst eller tegninger til dem og deler dem som deres egne på deres private profiler. Selvom det virker ret uskyldigt, kan det udgøre en krænkelse af ophavsmandens rettigheder.

I praksis håndhæves ophavsretsloven kun sjældent dog sjældent på dette område, selvom der er tale en krænkelse af ophavsretten. Når private først kopierer, dernæst ændrer og sidst deler billeder på denne måde, kan det nemlig ikke kategoriseres som “privat brug”, da ophavsmandens værk gøres tilgængeligt for almenheden.

I den mere alvorlige afdeling findes de tusindevis af virksomheder, danske som udenlandske, der hver dag uretmæssigt kopierer og anvender både tekster og billeder uden ophavsmandens samtykke. Kun når ophavsretskrænkelsen opdages og siden forfølges, bliver det i et vist omfang registreret, men rigtig mange krænkelser på nettet sker uden, at ophavsmanden nogensinde opdager det.

Det kan betale sig at finde krænkerne

For nogen kan det virke formålsløst at jagte krænkeren af en ophavsret, men for ophavsmanden til er værk, er det ikke kun et spørgsmål om personlig integritet og retfærdighed, at ingen uberettiget anvender hans værk – der kan også være økonomisk erstatning og/eller kompensation at hente.

Størrelsen af den erstatning eller kompensation, som ophavsmanden har krav på, vil bl.a. afhænge af værkets karakter og omfang. Er der tale om en længere faglig artikel vil der typisk være anvendt mange timers arbejde i udarbejdelsen, hvilket typisk vil resultere i et større krav mod krænkeren. Ulovligkopiering.dk har lavet en beregner, som skønsmæssigt kan beregne størrelsen af dit eventuelle krav mod en krænker af din ophavsret.

 

Regn ud hvor stor din erstatning bliver

Sådan opdager du krænkelse af din ophavsret

Hvis du har opdaget en uretmæssig kopiering af test eller billede, hvortil du har ophavsretten, eller du ønsker at undersøge, om du mon også er blevet krænket, får du her nogle tips til, hvordan du kan finde krænkelser.

Find kopieret tekst

saadan finder du ulovlig kopieringDer findes mange smarte online services og plugins til WordPress til at finde kopieret materiale – men hvis du gerne vil tjekke, om du er blevet kopieret, er det nemmest at bruge Google til det. Google er nemlig stadig det mest effektive søgeværktøj, selvom metoden kan være lidt ensformig og langsommelig.

Kopiér et afsnit af den tekst, du ønsker at tjekke. Hvis du bruger browseren Google Chrome, kan du højreklikke på den markerede tekst og vælge ”søg på Google efter…” – hvis ikke, må du kopiere og indsætte teksten i Googles søgelinje, hvilket går en smule langsommere.

Der er ingen grund til at vælge alt for lange tekstafsnit, for søgefeltet hos Google har en rimelig lille kapacitet, hvilket er for dit eget bedste. Jo længere afsnit, du søger efter, desto mindre præcise bliver resultaterne. Du får de mest præcise resultater ved at sætte ”gåseøjne” om teksten, som du vil søge efter. Hvis nogen har kopieret din tekst, kan du denne måde finde ud af det.

Find dine billeder

Hvis du er fotograf, blogger eller af andre årsager bruger mange unikke billeder på din hjemmeside, er det rigtig ærgerligt at blive kopieret – og det sker desværre i stor stil. Hvis du gerne vil undersøge, om dine billeder er blevet kopieret, kan du bruge Google-værktøjet ”billedsøgning”.

Når du er inde på Google-siden ”billeder” kan du vælge et kamera-ikon – her kan du uploade eller indsætte URL’en på det billede, som du vil søge efter. Også denne proces er langsommelig og meget manuel, men den er også effektiv. Google finder dit billede, hvis der er andre, der har lagt det op på deres side.

Alternativt kan du, ligesom med teksten, højreklikke på et billede og vælge ”søg på Google efter dette billede”, når du bruger Googles egen browser. Du vil dog opdage, at Google også finder billeder, der blot ligner dit – men er der et, der er identisk, skal du nok finde det alligevel.

Hvis dit indhold er blevet kopieret

Når du fundet ud af, at nogen uretmæssigt har kopieret dit indhold, bør dusikre dig digitalt bevis for krænkelsen. Har du en webshop, vil det desværre ikke være usædvanligt, at dine produktbilleder eller -tekster kopieres af en nystartet eller blot doven konkurrent. Tag f.eks. nogle fuldskærms-screenshots og gem deres side i archive.org, så du er sikker på at have digitalt dokumentation.

Jo bedre bevis, desto stærkere bliver din sag.

Som ophavsmand til et værk har du ophavsretsloven at støtte dig til, når du oplever, at din konkurrent, et nyhedsmedie eller måske bare en blogger uretmæssigt har kopieret og udnyttet dine billeder og tekster. Du kan sikre bevis for, at retten til et værk tilhører dig, og at en anden har krænket din ophavsret, eller du kan få hjælp af os.

Brug en overvågningsservice

find den rigtige overvaagning herDet kan være uoverskueligt at holde øje med sine tekster og billeder manuelt – jo større ens website er, desto mere indhold er der at overvåge, og desto længere tid tager det at gennemføre et krænkelsestjek med Google-metoden.

Har man først oplevet at blive kopieret, er det naturligt at blive mere årvågen efterfølgende. Men selvom man gerne vil holde øje med sit indhold, kan det hurtigt gå hen og blive en omfattende opgave. Det tager nemlig lang tid at gøre det selv, og blandt hverdagens mange andre opgaver, vil manuel overvågning hurtigt blive nedprioriteret.

Der er dog meget at hente ved at finde dem, der krænker ens ophavsret, uanset om det er tekster eller billeder. Begge dele kan nemlig resultere nemlig i en økonomisk kompensation og/eller erstatning til ophavsmanden Har man ikke tid eller overskud til at varetage overvågningen selv, kan man lade andre om det.

OnlineSynlighed.dk, som er partner i UlovligKopiering.dk, kan sørge for overvågning af din hjemmeside eller webshop – OnlineSynlighed.dk tjekker både billeder og tekster for dig, og hvis de finder en krænker, bliver du kontaktet direkte. OnlineSynlighed.dk varetager hele processen, og i takt med at de finder og håndterer krænkelser for dig, modtager du godtgørelse stort set uden at røre en finger undervejs.

Vi kan holde øje med dit indhold