ofte stillede spoergsmaal

Her finder du svar på de spørgsmål, som vi oftest modtager

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os i stedet.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret er en ret, der beskytter frembringeren (ophavsmanden) af et værk mod, at værket kopieres og gengives offentligt uden frembringerens samtykke.

Skal jeg registrere min ophavsret?

Nej. Du hverken skal eller kan registrere dine ophavsrettigheder i Danmark. Ophavsretten opstår i takt med, at ophavsmanden frembringer sit værk.

Kan jeg overdrage min ophavsret?

Ja, du kan godt overdrage din ophavsret til tredjemand. Visse rettigheder, f.eks. retten til at blive navngivet i forbindelse med at værket gøres tilgængeligt for almenheden, kan dog som hovedregel ikke overdrages.

Har jeg krav på at blive navngivet?

Ja, efter ophavsretslovens § 3 har du krav på at blive navngivet på eksemplarer af dit værk og i forbindelse med, at dit værk gøres tilgængelig for almenheden. Hvis du ikke navngives korrekt, kan du have krav på vederlag  fra den, der har undladt at navngive dig som ophavsmand.

Hvornår er en frembringelse omfattet af ophavsretsloven?

En frembringelse er ophavsretligt beskyttet , hvis den har værkshøjde. En frembringelse har værkshøjde, hvis den er resultat af frembringerens egen, selvstændigt skabende, intellektuelle indsats, og frembringelsen samtidig har originalitet eller særpræg. Ved særpræg forstås i ophavsretten, at to personer ikke uafhængigt af hinanden ville kunne nå samme resultat.

Hvorfor skal jeg forfølge nogen, der krænker mine rettigheder?

Du skal beskytte dine ophavsrettigheder, fordi du derved beskytter dit brand og den investering, du har foretaget i din virksomhed. Den tid og de ressourcer, du har brugt til at skrive en artikel eller få taget fotos af dine produkter, skal dine konkurrenter ikke have mulighed for at lukrere på. Hvis din ophavsret er blevet krænket, har du krav på vederlag for den uberettigede benyttelse af dit værk og eventuelt også erstatning og en økonomisk godtgørelse.

Hvad skal jeg betale til advokaten?

Advokat Rasmus Thusgaard tilbyder at forfølge krænkeren af din ophavsret efter princippet ”no cure, no pay”. Det betyder, at du ikke får nogen regning på advokatsalæret, hvis det ikke lykkes at få krænkeren til at betale vederlag for den uberettigede benyttelse af dit værk. Lykkedes det at få krænkeren til at betale vederlag for udnyttelsen af dit værk, vil salærets størrelse afhænge af den konkrete sag og den arbejdsindsats, der er ydet. Advokat Rasmus Thusgaard estimerer altid salærets størrelse, inden du træffer endelig beslutning om, hvorvidt du vil forfølge dit krav.

Kan jeg aftale med advokaten, at han får en andel af det, vi får i kassen?

Nej. Danske advokater må ikke indgå en sådan aftale. Og det er heller ikke i din interesse. En advokats salær skal altid være rimeligt – det fremgår af retsplejeloven. Hvis du indgår en aftale med en advokat (eller en anden rådgiver for den sags skyld) om, at du skal betale en procentdel af det, der vindes på sagen, risikerer du at komme til at betale for meget. Det betyder ikke, at advokaten ikke må give dig en fast pris på, hvad det vil koste at føre sagen, efter at han har vurderet den.

Hvad er “no cure, no pay”?

”No cure, no pay” betyder, at du ikke får nogen regning fra advokaten, hvis det ikke lykkes ham at få krænkeren til at betale dig for den uberettigede brug af dit billede eller din tekst.

Hvem har bevisbyrden?

Det er dig, der som ophavsmand skal bevise, at du har en ret og at tredjemand har krænket retten. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig bevis, når du opdager en krænkelse. Bevisdokumentationen kan f.eks. bestå af originale billedfiler i kombination med daterede screenshots fra krænkerens hjemmeside.

Hvordan finder jeg ud af, om min tekst/billede er blevet kopieret?

Læs mere uddybende her.