her er lovenDu kan læse hele ophavsretten her, eller du kan læse det korte af det lange på denne side. Spørgsmålene er besvaret af advokat Rasmus Thusgaard.

Hvad er ophavsret?

Ophavsretten er en del af immaterialretten, som beskytter visse immaterielle aktiver.

De fleste har hørt om ophavsret – f.eks. i forbindelse med piratkopiering af film og musik, som for alvor er blevet et problem for underholdningsbranchen gennem 00’erne. Desværre er der rigtig mange, der enten er ligeglade med eller uvidende om den ophavsretlige beskyttelse af bl.a. tekster og billeder på Internettet.

Det er en udbredt misforståelse,, at alt der ligger på Internettet,  er til fri afbenyttelse Men tekster og billeder, der ligger på Internettet, er beskyttet af ophavsretten i lige så høj grad som tekster og billder, der bringes i en eksempelvis en fysisk avis.

Hvad er beskyttet af ophavsretsloven?

Hvad er beskyttet af ophavsretslovenDet følger af ophavsretslovens § 1, stk. 1, at den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket.

Din ophavsret har altså hjemmel i ophavsretsloven – men hvad kan man have ophavsret til?

Hvis du har skrevet en tekst, taget et billede eller på anden vis frembragt et værk, der har såkaldt værkshøjde, er din frembringelse sandsynligvis ophavsretligt beskyttet. Det betyder, at andre ikke uden dit samtykke må råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.Det er med andre ord ulovligt at kopiere og vise eksemplarer af værket offentligt.

Ophavsretsloven beskytter imidlertid ikke dine idéer eller frembringelser, der ikke opnår værkshøjde. En god idé til et billede, en tekst eller lignende er altså ikke beskyttet af ophavsretsloven. Dine ufærdige værker, såsom skitser og udkast er dog som udgangspunkt beskyttet, når de har en vis tyngde.

Hvad betyder værkshøjde?

For at en frembringelse skal være ophavsretligt beskyttet, skal frembringelsen have værkshøjde. En litterær eller kunstnerisk frembringelse har værkhøjde, og er dermed et værk i ophavsrettens forstand, når den er resultatet af ophavsmandens intellektuelle og selvstændigt skabende indsats.

Kvaliteten af, formålet med og omfanget af frembringelsen er ikke afgørende for, om det frembragte har værkshøjde.

Hvis en litterær eller kunstnerisk frembringelse har værkshøjde, nyder frembringelsen beskyttelse efter ophavsretsloven. Det betyder i udgangspunktet, at andre er afskåret fra at råde over værket uden ophavsmandens samtykke.

Hvad betyder litterære værker?

Litteraere-vaerkerBegrebet litterære værker dækker over enhver fremstilling udtrykt i skrift eller tale. Et littrært værk kan  for eksempel være en roman, en novelle, et brev eller lignende tekst. Også indholdet på en hjemmeside eller en webshop kan være omfattet. For at være omfattet af ophavsretsloven, skal en litterær fremstilling dog have værkshøjde som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Det således nemlig ikke kun skøn- og faglitterære tekster, der kan være ulovlige at kopiere. Også kopiering af tekster fra hjemmesider kan være et brud på den ophavsretlige beskyttelse ophavsmanden nyder. Ydelses- og produktbeskrivelser, blogindlæg og andet tekstmateriale, som man almindeligvis finder på et website vil sædvanligvis være litterære værker, som kan nyde beskyttelse under ophavsretsloven.

Hvad er kunstneriske værker?

Kunstneriske værker omfatter en lang række præstationer og frembringelser. Det kan f.eks. være billedkunst i form af tegninger og malerier eller bygningskunst som f.eks. arkitekttegninger. Også fotografier eller såkaldte fotografiske billeder, der har værkhøjde, er beskyttet som kunstneriske værker.

Produktbilleder, kunstfotografier og lignende er som hovedregel også ophavsretligt beskyttet.  Selvom det forekommer i vidt omfang, vil det derfor kunne være en krænkelse af ophavsmandens rettigheder, når produktfotos, madbilleder fra blogs og fotografers værker kopieres og spredes.

Hvem er beskyttet af ophavsretsloven?

hvem-er-beskyttet-af-ophavsretslovenDen, der fremstiller et værk, uanset om det er et litterært eller kunstnerisk værk, er værkets ophavsmand, og kaldes ophavsrettens subjekt i fagsprog. Det er med andre ord den, der så at sige har ført pennen, der har ophavsretten til  værket, herunder retten til at distribuere og kopiere værket.

Som anført ovenfor skal frembringelsen, for at være beskyttet i henhold til ophavsretsloven, være resultatet af ophavsmandens intellektuelle og selvstændigt skabende indsats. Derfor kan en juridisk person, som f.eks. et anpartsselskab, ikke være den oprindelige ophavsmand. En juridisk person kan dog godt erhverve ophavsretten til et værk.

Det er almindeligt at udviklingsvirksomheder i ansættelsesaftalerne med medarbejderne anfører, at arbejdsgivervirksomheden har rettighederne til de opfindelser og værker, som medarbejderen måtte skabe som led i ansættelsen. Den skabende medarbejder får i den situation sædvanligvis ikke kompensation herfor udover sin løn.

Hvad er beskyttet af ophavsretten?

Af ophavsretslovens § 2 følger, at den der har ophavsretten til et værk, har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Eneretten til at fremstille eksemplarer af værket indebærer, at kun indehaveren af ophavsretten må fremstille kopier af værket. Eksemplarfremstilling omfatter bl.a. fotokopiering af en bog eller kopiering af indholdet på en hjemmeside eller webshop.

Eneretten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden omfatter retten til at sprede, vise og fremføre værket offentligt – i modsætning til privat.

Denne ret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden omfatter værket i alle dets skikkelser – det gælder således også oversættelser og omarbejdelser. Det betyder bl.a., at det ikke er tilladt  at kopiere hverken den originale eller den oversatte udgave af f.eks. en bog.

Hvad er ikke beskyttet af ophavsretsloven?

I henhold til ophavsretsloven gælder der en række undtagelser til eneretten til at fremstille eksemplarer af et værk og gøre det offentligt for almenheden.

Disse undtagelser er dels fastsat af praktiske hensyn dels for at varetage visse kulturelle og samfundsmæssige interesser.

Undtagelserne omfatter bl.a. eksemplarfremstilling til privat brug, gengivelse af en del af et værk som citat og reportage af dagsbegivenheder.

Hvordan håndhæves loven?

Sanktionerne for krænkelse af ophavsretten fremgår af ophavsretsloven. Sanktionerne omfatter straf, vederlag, erstatning og godtgørelse.

Den hyppigst anvendte sanktion i ophavsretsloven er fastsættelsen af et rimeligt vederlag for krænkerens uberettigede benyttelse af ophavsmandens værk.

Udover et rimeligt vederlag kan den krænkede dog efter omstændighederne fremsætte krav om betaling af:

  • Erstatning for yderligere skade som følge af krænkelsen, og/eller
  • Godtgørelse for ikke-økonomisk skade

hvordan-haandhaeves-lovenDet rimelige vederlag, som ophavsmanden kan kræve for krænkelse af en ophavsrettighed, svarer til det sædvanlige honorar, som ophavsmanden havde haft krav på, hvis ophavsmanden havde givet tilladelse til udnyttelsen. Findes et sædvanligt honorar ikke, fastsættes det skønsmæssigt – i sidste ende af domstolene.

Erstatning for yderligere skade som følge af krænkelsen forudsætter at ophavsmanden har lidt et dokumenterbart tab som følge af krænkelsen. Tabet kan eksempelvis opstå som følge af den markedsforstyrrelse, som krænkelsen har medført.

Godtgørelse for ikke-økonomisk skade er en kompensation for den ideelle skade, ophavsmanden evt. lider som følge af krænkelsen, f.eks. som følge af at film eller fotografier kopieres i dårlig kvalitet. Ophavsmanden har ikke et ubetinget krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade.