Alle voksne mennesker er klar over, at det er forkert at stjæle. De fleste er til gengæld ikke klar over, at kopiering af indhold uden tilladelse reelt set er på samme niveau med tyveri, der er en bevidst kriminel handling.

Med indhold menes kunstneriske og litterære værker, der er uploadet på nettet, blogindlæg, illustrationer, billeder, opskrifter, produktbeskrivelser fra webshops, musiknumre og -videoer. Alle er omfattet af ophavsretten, og hvis disse bliver kopieret, er der tale om et brud eller krænkelse af ophavsretsloven.

Det er altså direkte ulovligt og brud på ophavsretsloven (også kendt som copyright) at bruge eksempelvis andres billeder til eget brug uden tilladelse fra ophavsmanden (ejeren) – også selvom billedet ligger frit tilgængeligt til download med eller uden vandmærke på Google.

Ulovlig kopiering til privat brug skyldes uvidenhed

Mange episoder med ulovlig kopiering bunder dog i uvidenhed og sker ofte i god tro. Disse episoder er typisk ikke med kommercielle bagtanker, men af privat karakter.

Måske syntes en blogger, at en anden blogger havde en lækker opskrift og et flot billede af lige dén rabarberkage uden sukker, som vedkommende skulle bruge. Så var det nemmere at ”låne” indholdet til egen blog i stedet for selv at tage et billede og kreditere opskriftens forfatter.

Mange ser ikke dette eksempel som en direkte kopiering, når indholdet (her billede og opskrift) allerede er uploadet på nettet. Det er et stort problem, men hvis en illustration er blevet brugt til en konfirmationssang, er det dog i småtingsafdelingen.

De færreste tænker desuden heller ikke på at spørge om tilladelse fra ophavsmanden – for, hvordan ved man med sikkerhed, at den person, der har uploadet det billede, man har fundet via en Google-søgning er ejeren af billedet? Det gør det ikke nemt for brugerne.

Kopiering som en nem løsning

Både virksomheder og privatpersoner kan blive fristet til at tage den hurtige vej og søge ”inspiration” online. En klassiker inden for tekstduplikering er studerende, der tager genvejen ved at kopiere hele afsnit eller opgaver via en onlineportal, for derefter selv at skrive deres navn på og aflevere dem.

Hvis der er tale om snyd bliver en studerende som regel bortvist uden videre retsforfølgelse. Bloggere kan ”komme til” at lade sig kraftigt inspirere af en med-bloggers salatopskrift eller boligindretningsbillede og få det til at fremstå som om, at det er deres eget, og det er ulovligt.

I den tunge og grove ende er der mange eksempler på mindre virksomheder, der direkte kopierer navigation, menupunkter og tekster fra konkurrenten til at opbygge et nyt site. Webshops med mange konkurrenter med ens produkter bliver ofte kopieret og er et oplagt mål for konkurrerende, uvidende eller pressede virksomheder og enkeltpersoner at kopiere allerede eksisterende materiale fra for at spare tid og kræfter.

Konsekvenser ved ulovlig kopiering

Som nævnt er især detailhandlen på nettet ramt af ulovlig duplikering, hvor typisk webshops ”låner” hinandens tekster og/eller billeder. Virksomheder, der bevidst eller ubevidst duplikerer andres indhold på nettet, bliver typisk straffet økonomisk i forbindelse med et krav om vederlag og godtgørelse på baggrund af søgsmålet fra ophavsmanden.

Det er ikke altid nok at fjerne illustrationen, billedet eller teksten, medmindre man har aftalt det med ophavsmanden, og kopieringen eksempelvis har været i småtingsafdelingen og en misforståelse. Ophavsmandens indhold er stadig krænket, og vedkommende kan derfor med fuldt belæg sagsøge den person der har kopieret for vederlæg og godtgørelse.

Det er den økonomiske side af sagen. Den anden side er ophavsmandens organiske søgeresultater, der nemt kan være påvirket i negativ retning. Uafhængig hvilken branche, det drejer sig om, er resultatet det samme. Kopiering af andres værker er ulovligt, og skaber samtidig duplikeret indhold, hvilket vil sige, at indholdet er til stede på flere domæner/hjemmesider, og det kan have seriøse konsekvenser for brugernes søgemaskineresultater.

Hvad siger Google til duplikeret indhold?

Helt lavpraktisk kan for eksempel mange produkt-og miljøbilleder naturligvis være ens, eftersom de respektive webshops ofte har adgang til et billedarkiv fra leverandøren – for eksempel via et forhandlerlogin på leverandørens hjemmeside eller via Dropbox. Metoden er helt legal, nem og meget udbredt. Men, det betyder ikke nødvendigvis, at det er den ideelle løsning at benytte leverandørbilleder, eftersom samtlige konkurrenter (inklusiv leverandørens eget site) har adgang til samme filindhold.

Når de samme produktbilleder bliver uploadet på de forskellige webshops, betyder det, at Google bliver præsenteret for en masse ens billeder, der skal tages stilling til. Google gennemgår en intern filtreringproces omkring hvilke resultater, de skal vise til brugerne, der skal have en god oplevelse, når de benytter Google.

Hvis der er flere af de samme billeder eller det samme indhold går igen på flere forskellige websider, kan Google ikke finde ud af, hvilken der er den rigtige side med det originale indhold, og derfor kan virksomheder med originalt indhold ofte blive udkonkurreret i Googles søgeresultater af konkurrenter med duplikeret indhold.

Sådan undgår du at kopiere ulovligt

I stedet for at komme i klammeri med loven og betale vederlæg og godtgørelse, fordi du har kopieret fra andre, er den enkle løsning at tage egne billeder og skrive egne tekster.

Når du selv tager dine egne billeder eller får assistance fra en professionel fotograf, får du ophavsretten til billederne, men samtidig også mulighed for at differentiere dig positivt fra dine konkurrenter, der sælger de samme produkter.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis har ophavsret til at benytte ”dine” billeder i ubegrænset omfang, når de er taget af en fotograf. Her er det vigtigt, at der er en skriftlig og klar aftale om, hvordan billederne kan benyttes. Hvis du ønsker ejerrettigheder, så du har ubegrænsede muligheder for markedsføring af dine billeder, skal fotografen afgive sin ophavsret.

Med hensyn til tekster, er det optimale at gemme de originale filer som tekstdokumenter til eventuelt bevismateriale.