Alle voksne mennesker er klar over, at det er forkert at stjæle. De fleste er til gengæld ikke klar over, at kopiering af indhold uden tilladelse reelt er på samme niveau med tyveri, der er en bevidst kriminel handling. Det er direkte ulovligt og brud på ophavsretten (også kendt som copyright) at bruge eksempelvis andres billeder til eget brug uden tilladelse fra ophavsmanden (ejeren) – også selvom billedet ligger frit tilgængeligt med eller uden vandmærke tilgængelig for download på Google.

Hvad kendetegner “indhold”?

Såkaldte kunstneriske og litterære værker, der er uploadet på nettet kan være: Blogindlæg, illustrationer, billeder, opskrifter, produktbeskrivelser fra webshops, musiknumre og -videoer. Alle er omfattet af ophavsretten, og hvis disse bliver kopieret, er der tale om et brud eller krænkelse af ophavsretten.

”Jamen, det ligger jo på Google…?”

her er svaret paa ulovlig kopieringMange episoder med kopiering grunder dog i uvidenhed og sker ofte i god tro. Disse episoder er typisk ikke med kommercielle bagtanker, men af privat karakter. Måske syntes en blogger, at en anden blogger havde en lækker opskrift og et flot billede af lige dén rabarberkage uden sukker. Så var det nemmere for vedkommende at ”låne” indholdet til egen blog i stedet for selv at tage et billede og kreditere opskriftens forfatter. Mange ser ikke dette eksempel som en direkte kopiering, når indholdet (her billede + opskrift) allerede er uploadet på nettet. Det er et stort problem. De færreste tænker desuden heller ikke på at spørge om tilladelse fra ophavsmanden – for hvordan ved man med sikkerhed, at den person, der har uploadet det billede, man har fundet via en Google-søgning er ejeren af billedet? Det gør det ikke nemt for brugerne, men hvis en illustration er blevet brugt til en konfirmationssang, er det i småtingsafdelingen.

Quick fix

Både mange virksomheder og privatpersoner kan blive fristet til et quick fix og søger ”inspiration” online. En klassiker inden for tekstduplikering er studerende, der tager genvejen ved at kopiere hele afsnit eller opgaver via en onlineportal, for derefter selv at skrive deres navn på og aflevere dem. Hvis der er tale om snyd bliver en studerende som regel bortvist uden videre retsforfølgelse. Bloggere kan ”komme til” at lade sig kraftigt inspirere af en med-bloggers salatopskrift eller boligindretningsbillede og få det til at fremstå som om, at det er deres eget, og det er ulovligt.

I den tunge og grove ende er der mange eksempler på mindre virksomheder, der direkte kopierer navigation, menupunkter og tekster fra konkurrenten til at opbygge et nyt site. Webshops med mange konkurrenter med ens produkter er en oplagt mulighed for den ligegyldige, uvidende eller pressede person at kopierede allerede eksisterende materiale for at spare tid og kræfter.

Konsekvenser

Som nævnt er især detailhandlen på nettet ramt af ulovlig duplikering, hvor typisk webshops ”låner” hinandens tekster og/eller billeder. For virksomheder, der bevidst eller ubevidst duplikerer andres (både privatpersoner eller virksomheder) indhold på nettet, bliver typisk straffet økonomisk i forbindelse med en erstatningssag på baggrund af søgsmålet fra ophavsmanden. Det er ikke altid nok at fjerne illustrationen, billedet eller teksten, medmindre man har aftalt andet med ophavsmanden, hvis kopieringen har været i småtingsafdelingen og en misforståelse. Ophavsmandens indhold er stadig krænket, og kan derfor med fuldt belæg sagsøge for erstatning. Det er den økonomiske side af sagen. Den anden side er ophavsmandens organiske søgeresultater. De kan nemt være påvirket i negativ retning, fordi uafhængig hvilken branche, det drejer sig om, er resultatet det samme. Kopiering af andres værker er ulovligt, og skaber samtidig et såkaldt duplicate content, der vil sige, at indholdet eller værket er til stede på flere domæner/hjemmesider, og det kan have seriøse konsekvenser for brugernes søgemaskineresultater.

Hvad siger Google?

Helt lavpraktisk kan for eksempel mange produkt-og miljøbilleder naturligvis være ens, eftersom de respektive webshops ofte har adgang til et billedarkiv fra leverandøren, for eksempel via et forhandlerlogin på leverandørens hjemme eller via Dropbox. Metoden er helt legal, nem og meget udbredt. Men. Det betyder ikke nødvendigvis at benytte leverandørbilleder er den ideelle løsning, eftersom samtlige konkurrenter (inklusiv leverandørens eget site) har adgang til samme filindhold.

Når de samme produktbilleder bliver uploadet på de forskellige webshops betyder det, at Google bliver præsenteret for en masse ens billeder, den skal tage stilling til. Google gennemgår en intern filtreringproces omkring hvilke(n) shop/link, de skal vise til brugerne, der skal have en god oplevelse, når de benytter Google. Det er ikke altid lige spændende at blive vist nøjagtigt de samme billeder, afhængigt af formålet med søgningen naturligvis. Medmindre det drejer sig om for eksempel Google Shopping kampagner. Her kan forbrugeren til gengæld forholde til noget konkret og meget mere interessant, nemlig prisen, da den bliver vist sammen med produktbilledet i en søgning.

Gode råd

saadan undgaar du at kopiere ulovlig

I stedet for at komme i klammeri med loven og betale erstatningskrav er den enkle løsning at tage egne billeder og skrive egne tekster. Punktum. Når du tager dine egne billeder eller med assistance fra en professionel fotograf, får du både ophavsretten til billederne, men samtidig mulighed for at differentiere dig positivt fra dine konkurrenter, der sælger de samme produkter. Med hensyn til tekster, er det optimale at gemme de originale filer som tekstdokumenter til eventuelt bevismateriale.

 

OBS: Vær opmærksom, at du ikke nødvendigvis har ophavsret til at benytte ”dine” billeder i ubegrænset omfang, når de er taget af en fotograf.

Der skal foregå en skriftlig og klar aftale, hvordan billederne kan benyttes. Hvis du ønsker ejerrettigheder, så du har ubegrænsede muligheder for markedsføring af dine billeder, skal fotografen afgive sin ophavsret.