Ophavsretsloven

Ophavsretsloven beskytter de originale værker, som en person har skabt. Som der står i §1 i Bekendtgørelse af lov om ophavsret:

§1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Du har altså ophavsret på de tekster, du selv skriver til eksempelvis en hjemmeside. Det samme gælder, hvis du har taget billeder, som benyttes – disse har du også ophavsretten på, og de er dermed beskyttet af ophavsretsloven.

Det er desværre en udbredt misforståelse, at alt der ligger på internettet, er til fri afbenyttelse. Men ophavsretsloven dækker altså også værker, der ligger tilgængeligt online såvel som offline. Med UlovligKopiering.dk kan du beskytte indholdet på din hjemmeside og din ophavsret. Læs meget mere om UlovligKopiering.dk her.

Du har ophavsret på dine værker

Du har automatisk ophavsret på dine værker, uanset hvilken type værk der er tale om jf. §1 i ophavsretsloven. Det gælder dog ikke for standardtekster, der ikke har værkshøjde. Det kan eksempelvis være en ingrediensliste, (nærings-)indhold i en vare, produktspecifikationer og lignende.

Din ophavsret er gældende gennem hele dit liv – og indtil 70 år efter din død. Det er altså lige meget, hvornår dit værk er kopieret i denne periode, så har du fortsat ophavsretten på værket. Det gælder altså også for tekster, som måske kan anses som forældede efter en årrække.

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår.

Hvad er værkshøjde?

For at dit indhold skal være beskyttet af ophavsretsloven, skal det have værkshøjde. Værkshøjde betyder, at værket er et resultat af ophavsmandens intellektuelle og selvstændigt skabende indsats. Selve kvaliteten af værket er underordnet, og vil derfor ikke tages i betragtning i en sag om krænket ophavsret.

Selvom det kan lyde som om, at det er svært at opnå værkshøjde, er det ikke tilfældet. Langt de fleste tekster og billeder, som en person har fremstillet, har værkshøjde.

Undtagelser i ophavsretsloven

Der er en række undtagelser i ophavsretsloven. Det er for eksempel at citere fra et offentligt værk:

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Dette gælder også, hvis et værk indgår i en reportage af en dagsbegivenhed:
§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.

Det er også tilladt at fremstille eksemplarer af et offentligt værk, hvis det er til privat brug – og det altså ikke er med forretning for øje. Det gælder dog ikke eksemplarfremstilling af eksempelvis musik og film:

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.

Endeligt er det også tilladt at gengive love, retsafgørelser og andre offentlige aktstykker, da disse ikke er omfattet af ophavsretsloven:
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Erstatning og godtgørelse ved overtrædelse af ophavsretsloven

§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade.

Som det står beskrevet i §83, kan der kræves vederlag og godtgørelse, når ophavsretten krænkes, hvad enten det er forsætligt eller uagtsomt. Når ophavsretten krænkes er det altså underordnet om krænkeren har været bevidst om, at ophavsretten er krænket eller ej.

I de tilfælde, hvor der kan bevises et tab som følge af krænkelsen, kan der også kræves en erstatning.

Læs hele ophavsretsloven på retsinformation.dk.