Ordbog

Her finder du en oversigt over og gennemgang af nogle af de juridiske termer, som du vil støde på, når du læser om ophavsretten, ulovlig kopiering og ophavsretskrænkelse på UlovligKopiering.dk.

Citatret og god citatskik

Citatret giver mulighed for at bruge små uddrag af beskyttede værker uden at kræve tilladelse fra ophavsretsindehaveren, så længe det sker i overensstemmelse med ophavsretslovens § 22. Citatet skal overholde reglerne for god citatskik, hvilket betyder, at det kun må anvendes, når det tjener et formål som f.eks. at illustrere en pointe i en analyse, kritik eller kommentar, og at omfanget ikke må være større end nødvendigt.

Principper for god citatskik

1. Nøjagtighed: Citatet skal gengives præcist og må ikke ændres, så dets oprindelige mening forvanskes.
2. Kildehenvisning: Det er afgørende, at ophavsmanden og værket nævnes, så læseren kan finde den oprindelige tekst.
3. Begrænset omfang: Kun de nødvendige dele af værket bør citeres. Et citat bør ikke dominere teksten, men indgå som en del af en større sammenhæng.
4. Relevans og kontekst: Citater skal bruges på en måde, der respekterer det oprindelige værks intention, og som er loyal overfor formålet med at bruge citatet, typisk i journalistik, forskning eller kunstnerisk bearbejdning.

Citatret anvendes ofte i akademiske artikler, anmeldelser og medieindhold, hvor det er vigtigt at kunne henvise til andre værker for at understøtte argumenter og præsentere fakta. I tv og medier bruges citater som korte klip eller sekvenser fra film og musik som dokumentation og vurdering. At følge god citatskik er afgørende for at undgå beskyldninger om plagiat og sikre ophavsmandens rettigheder. Det er op til domstolene at afgøre, hvornår citatret er overtrådt og hvornår en brug af et værk ikke længere falder ind under god citatskik.

Eksemplarfremstilling

At fremstille eksemplarer kaldes eksemplarfremstilling. Som ophavsmand til et værk har man eneretten til eksemplarfremstilling, denne ret kaldes også kopieringsretten. Den indebærer retten til at fremstille eksemplarer af værket i form af fysiske eller digitale kopier af det originale værk.

Det kan altså være at trykke bøger eller fotokopiere tekster, ligesom afbildning også er eksemplarfremstilling, eksempelvis ved at tage et billede af eller tegne et eksisterende kunstværk såsom en statue. Men det er også eksemplarfremstilling at lave en digital kopi af en tekst eller et kunstværk. Det sker altså, når man gemmer værket på sin computer, USB-stik eller lignende digitale medie.

Erstatning

I sager om ulovlig kopiering og ophavsretskrænkelse er det erstatning, der er den hyppigst anvendte form for sanktion. Som supplement kan der straffes med godtgørelse og i meget sjældne, særligt grove tilfælde med fængsel.

Ved ophavsretskrænkelse fastsættes sanktionerne ud fra ophavsretsloven. Der beregnes et rimeligt vederlag, som den forurettede kan kræve – det er altså en økonomisk erstatning, som ophavsmanden til det pågældende værk har ret til kræve af den ophavsretskrænkeren.

Erstatning ydes, når der er nogen, der har lidt et tab, som en anden er ansvarlig for. Ved ophavsretskrænkelse tager man udgangspunkt i det honorar, som ophavsmanden normalt havde kunnet kræve, hvis han havde givet tilladelse til udnyttelsen af hans værk.

Forsæt

At gøre noget med forsæt eller at gøre det forsætligt vil sige, at man gør det med vilje – med bevidstheden om, hvilken konsekvens, handlingen vil have, og at det er strafbart. I strafsager kan det være afgørende, om det strafbare forhold er gjort med forsæt eller ej, da det afhænger af det enkelte område af straffeloven, om uagtsomhed også er strafbart.

Ved sager om brud på ophavsretten er uagtsomhed strafbart, og det er således ikke en undskyldning, at man har fundet et billede eller en tekst gennem Google og troet, at det var til fri afbenyttelse. Brud på ophavsretten er, med andre ord, altid ulovligt og derfor strafbart.

Godtgørelse

Hvor erstatning gives, hvor der kan beregnes eller estimeres et økonomisk tab som følge af ophavsretskrænkelsen, kræves godtgørelse kun for ikke-økonomisk skade. Derfor har ophavsmanden heller ikke uberettiget krav på godtgørelse, i modsætning til erstatning, som er den, i praksis, mest udbredte strafform brugt i ophavsretssager.

Godtgørelse kan kræves som kompensation for den ideelle skade som ophavsmanden måtte lide. Her tænkes på skade som følge af en mere subjektiv form for krænkelse – det kan f.eks. være film eller fotografier, der kopieres og videredistribueres i dårlig kvalitet.

Ideel skade

At brud på en ophavsmands immaterielle rettigheder har en økonomisk værdi virker ofte givet, mens den ideelle skade, der også ofte sker ved brud på ophavsrettigheder, har en mere subjektiv karakter. Ideel skade skal imidlertid ses i forbindelse med retten til krop, frihed, ære og integritet.

Ophavsretsloven sikrer ophavsmænd eneretten til eksemplarfremstilling og offentliggørelse af deres værker i de tilfælde, hvor kravet om værkshøjde er opfyldte. Brud på ophavsret kan sammenlignes med tyveri af fysiske varer i en butik. Erstatning for det økonomiske tab ved bruddet på ophavsretten kan beregnes i forhold til den værdi, det kopierede har. Godtgørelse for ideel skade er derimod en mere subjektiv størrelse, som derfor kun gives i særlige tilfælde.

Immaterialretten

Litterære og kunstneriske værker, samt andre immaterielle goder såsom tekniske opfindelser, design og varemærker, beskyttes af immaterialretten, som er en del af retssystemet. Inden for immaterialretten ligger en række vigtige lovgivninger. Det gælder blandt andet ophavsretsloven og patentloven, som de fleste af os har hørt om.

Immaterialretten er i vid udstrækning ensartede i alle verdens lande, da der på området er indgået nogle konventioner mellem forskellige lande, hvilket har medført at lovgivningen efterhånden er blevet ensrettet landene i mellem. Dette er til fordel for dem, som lovene beskytter, da de således nemmere kan retsforfølge krænkere på tværs af landegrænser.

Immaterielle goder

I modsætning til materielle goder som penge og mad, er litterære og kunstneriske værker, samt tekniske opfindelser, design og varemærker det, man kalder immaterielle goder. Fælles for den slags er, at deres værdi vurderes subjekt fra person til person. Alligevel er disse goder beskyttet af immaterialretten, som er den del af retssystemet, hvor ophavsretsloven ligger. Ophavsretten værner blandt andet om ophavsmændenes kopieringsret, samt deres ret til at offentliggøre deres værker for almenheden.

IT-sagkyndig

En IT-sagkyndig er en specialist, der fungerer som uvildig rådgiver i sager, hvor tekniske beviser er nødvendige. IT-sagkyndige kan undersøge og dokumentere digitale spor og gennemføre analyser for at bekræfte, om ophavsretligt beskyttet materiale er kopieret.

Den IT-sagkyndige har også ansvar for bevissikring og kan foretage en detaljeret analyse af det kopierede data eller spejlede IT-systemer. Ved at udtrække beviser i henhold til en søgeordsliste, som sagens parter og domstolen har fastsat, sikrer IT-sagkyndige en struktureret og systematisk dokumentation af potentielle krænkelser.

I retssager fungerer IT-sagkyndige som uvildige eksperter, der fastslår tekniske fakta og bistår med at afklare beviserne i immaterialretlige sager. Deres indsats er essentiel for at sikre en retfærdig og præcis vurdering af de digitale beviser, som ligger til grund for sagen.

Juridisk person

Når man benævner en virksomhed, organisation, fond eller lignende som en samlet enhed i en juridisk forbindelse regnes den for en juridisk person. Ved spørgsmål om ophavsret kan en juridisk person ikke være ophavsmand til et værk. Dette kommer som følge af betingelserne for, om et værk har værkshøjde, der bl.a. indebærer, at et værk skal være resultatet af intellektuel og selvstændigt skabende indsats, hvilket en virksomhed, organisation eller lignende i sagens natur ikke kan gøre.

Kopieringsretten

Inden for ophavsret er kopieringsretten et centralt begrebet. Kopieringsretten eller retten til at kopiere tilfalder værkets ophavsmand, der således har retten til at fremstille nye eksemplarer og retten til at gøre sit værk tilgængeligt for almenheden. Det vil sige, at f.eks. en forfatter har ret til at bestemme, om hans bog skal trykkes, ligesom han har til at bestemme, om den skal ligge frit tilgængeligt for alle, f.eks. på internettet.

Kunstneriske værker

Kunstneriske værker kan være mange ting, men i forbindelse med ophavsretten tænkes der på de værker, der ikke er litterære, da disse er kategoriseret for sig selv. Det er oftest kunstneriske værker i form af digitale fotografier og digitale kunstværker (fx grafisk design), der kopieres ulovligt, da det er nemt at gøre på internettet.

Ud over de klassiske billeder fra hjemmesider, kan et kunstnerisk værk også være arkitekttegninger, bygningskunst eller lignende. Disse opnår, som regel, også den afgørende værkshøjde, som beskytter dem imod ulovlig kopiering. Afbildning af en skulptur, der er et kunstnerisk værk, kan også være et brud på ophavsretten.

Litterære værker

Selvom litterære værker i visse andre sammenhænge også kan kategoriseres som kunst, skelner man dog mellem litterære og kunstneriske værker i loven om ophavsret. I denne forbindelse dækker begrebet over skriftligt eller mundtligt fremførte værker, der, for at være dækket af ophavsretten, skal opnå værkshøjde.

Litterære værker kan eksempelvis være romaner, noveller, breve og lignende prosa, men det er ikke kun traditionelle skriftlige fremstillinger i form af fag- eller skønlitterær prosa, der er dækket af ophavsretten. Det er også et brud på ophavsretten at kopiere tekster fra websider – blogindlæg, produkttekster, nyheder og andre hjemmesidetekster kopieres ofte og genbruges andre steder på nettet.

Ophavsret

Den, der skaber et litterært eller kunstnerisk værk, har, som regel, ophavsretten til værket. Har man ophavsretten til et værk, følger kopieringsretten med, samt retten til at offentliggøre sit værk. Ophavsretten er fastlagt i ophavsretsloven, hvor det er klargjort, hvilke regler og undtagelser, der særligt gælder for forskellige typer værker, samt hvem, der kan have ophavsret og så videre.

Ophavsretsloven

Ophavsretten er en del af immaterialretten, som beskytter visse immaterielle goder. Ophavsretsloven er den lovgivning, der sikrer at skaberen af et værk har ophavsretten til det. Det betyder, at man som ophavsmand til et værk er beskyttet af ophavsretten, som altså forbyder andre at kopiere og offentliggøre værket, så længe de ikke har indhentet ophavsmandens klare samtykke, helst på skrift.

Du kan læse ophavsretsloven i dens fulde længde her, eller læse vores forsimplede version her.

Ophavsrettens genstand

Hele ophavsretsloven handler om litterære og kunstneriske værker, hvorfor man med rette kan kalde et værk for ophavsrettens genstand i fagsprog. I en sag om brud på ophavsret vil man se det værk, som er blevet udnyttet af en ophavsretskrænker, omtalt som ophavsrettens genstand. Ophavsmanden, der har ophavsretten til ophavsrettens genstand (værket), som egentlig er den krænkede, kaldes i denne sammenhæng for ophavsrettens subjekt.

Ophavsrettens genstand er med andre ord det jurafaglige synonym for værk.

Ophavsrettens subjekt

Har man skabt et, efter ophavsrettens definitioner, enten litterært eller kunstnerisk værk, har man ophavsret til det. Man er altså ophavsmand til et værk, og i fagsprog kaldes man ophavsrettens subjekt. Denne betegnelse markerer forskellen mellem ophavsrettens subjekt og ophavsrettens genstand. Ophavsrettens subjekt er altså mennesket bag ophavsrettens genstand, som er det værk, som ophavsmanden har skabt og har ophavsrettighederne til.

Plagiat

Plagiat er en krænkelse af ophavsretten, hvor en person bruger andres værker eller idéer uden korrekt anerkendelse og præsenterer dem som deres egne. Dette betragtes som en alvorlig overtrædelse af både juridiske og etiske regler i Danmark, da det krænker ophavsrethaverens økonomiske og moralske rettigheder. Plagiat kan omfatte mange typer materiale, herunder tekst, musik, kunstværker og software.

Ved plagiat anvendes en kopi eller efterligning af et eksisterende værk, som foregives at være et originalt værk, ofte uden kildeangivelse. Plagiat kan resultere i økonomiske sanktioner såsom vederlag og godtgørelse for den ideelle skade, der er sket mod ophavsmandens værk. Hvis plagiat påvises, kan krænkeren blive pålagt at betale erstatning for tab og muligvis stå over for yderligere konsekvenser, afhængigt af overtrædelsens omfang og omstændigheder.

I akademiske og kreative sammenhænge vurderes plagiat som et tegn på manglende integritet og ansvar, og det kan føre til alvorlige sanktioner. Mange uddannelsesinstitutioner anvender i dag digitale værktøjer til at opdage plagiat i indleverede opgaver. Selvplagiering, hvor man genbruger egne tidligere værker uden korrekt kildehenvisning, betragtes også som plagiat og kan have samme konsekvenser som plagiat af andres materiale.

UlovligKopiering.dk arbejder aktivt på at bekæmpe plagiat og sikre, at online indhold respekterer ophavsretten.

Samtykke

Ønsker man at bruge eller offentliggøre et kunstnerisk eller litterært værk, er det nødvendigt, at man sikrer sig, at ophavsmanden er indforstået med brugen eller offentliggørelsen. I teorien er et mundtligt samtykke nok, men i praksis er det svært at bevise, at man har fået lov til at anvende et værk, hvis man ikke har indhentet samtykket på skrift.

Desuden bærer det den fordel, at rammerne for anvendelsen bliver klargjort for begge parter, når samtykket er givet på skrift. Ved uoverensstemmelser om ophavsret er et skriftligt dokument at foretrække, hvis ophavsretskrænkeren skal kunne bevise, at denne har haft ophavsmandens samtykke til at anvende værket.

På Google er det muligt at filtrere billedsøgninger efter ”må anvendes med/uden ændringer til private/kommercielle forhold”, men dette er i praksis langt fra garanti for, at man rent faktisk må bruge billederne. Man risikerer med andre ord at foretage et brud på ophavsretten, hvis man stoler på Google og undlader at indhente ophavsmandens samtykke til anvendelsen.

Sanktionsmuligheder

I ophavsretssager er de mest almindelige sanktioner vederlag og godtgørelse.

• Vederlag er den økonomiske kompensation, som ophavsrethaveren kan kræve for den uretmæssige brug af et værk. Dette beregnes ud fra, hvad en rimelig licenspris ville have været, hvis brugen var blevet autoriseret. Der kræves ikke bevis for økonomisk tab, da vederlag gives som en form for standardkompensation for krænkelsen.

• Godtgørelse tildeles for ideelle skader, dvs. ikke-økonomiske skader som f.eks. krænkelser af ophavsrethaverens personlige rettigheder eller værkets integritet. Godtgørelsen dækker således over subjektive forhold, som kan have en negativ indvirkning på ophavsrethaverens ære eller det kreative udtryk i værket.

• Erstatning kan kræves, hvis ophavsrethaveren kan dokumentere et konkret økonomisk tab som følge af krænkelsen, f.eks. tabt indtjening. Erstatning anvendes dog sjældnere end vederlag og godtgørelse, da det kræver dokumentation for et direkte økonomisk tab, som kan være vanskeligt at bevise i praksis.

Denne struktur af sanktionsmuligheder beskytter ophavsrethaverens økonomiske og ideelle rettigheder ved krænkelse af ophavsretten og sikrer, at kopister kan holdes ansvarlige både for materielle og immaterielle skader

Straf

Ved overtrædelse af gældende dansk lovgivning idømmes en passende straf efter de forhold, der gælder på det retsområde, som overtrædelsen er sket inden for. Straffen kan bestå af betinget eller ubetinget fængselsstraf, bøde eller begge dele. Hvordan straffen udmåles afhænger af lovgivningen på området, og det kan tages i betragtning om forbryderen har begået den eller en anden kriminel handling tidligere.

Ophavsretsloven er en del af immaterialretten, der beskytter immaterielle goder. Ved overtrædelse af ophavsretsloven idømmes typisk krav om erstatning til den krænkede, eventuelt også godtgørelse, mens fængselsstraf kun idømmes i særligt grove tilfælde. I henhold til lovgivningen kan den, der med forsæt bryder ophavsretten idømmes fængselsstraf på op til 1,5 år. I praksis hører denne strafform dog til blandt sjældenhederne. Uagtsomhed straffes også.

Uagtsomhed

I modsætning til at gøre noget med forsæt, betyder uagtsomhed, at man ikke har bestræbt sig på at gøre noget ulovligt til skade for andre. Uvidenhed om lovgivningen på området kan medføre, at man uagtsomt gør brud på ophavsretten, men dette er altså ligeledes strafbart.

Begrebet uagtsomhed kendes også fra ’uagtsomt manddrab’ som ofte høres i forbindelse med trafikulykker, når en trafikant på ulykkelig vis er skyld i manddrab. I disse sager er der tale om noget, der er gjort uagtsomt, og kaldes altså uagtsomt manddrab, men det er alligevel strafbart.

Værk

I ophavsretsloven beskyttes værker, der opnår såkaldt værkshøjde efter ophavsretslovens definitioner. Der kan være tale om både kunstneriske værker og litterære værker, der, som begreber, dækker over to forskellige typer af værker. Et værk omtales også som ophavsrettens genstand i fagsprog.

For at være et værk, skal en litterær eller kunstnerisk frembringelse være resultatet af ophavsmandens intellektuelle og selvstændigt skabende indsats. Denne definition medfører også, at en juridisk person ikke kan være værkets oprindelige ophavsmand, selvom rettighederne til et værk senere kan overdrages til en juridisk person.

Værkshøjde

For at et værk skal være ophavsretligt beskyttet af ophavsretsloven skal det have værkshøjde efter ophavsretslovens definitioner. Det vil sige, at værker skal have en vis ’tyngde’ for at kunne beskyttes af ophavsretten. Et værks formål, omfang og kvalitet er ikke sigende for, om det opnår værkshøjde ifølge ophavsretsloven. Det er derimod af betydning, om et andet menneske med overvejende sandsynlighed kunne have frembragt det samme værk. Værket skal, med andre ord, have så meget ’tyngde’ og ’kant’, at det ikke er sandsynligt at et andet menneske kunne have frembragt det samme eller noget, der ligner så meget, at der er tale om ophavsretskrænkelse.